
God kraftfuld Haut Medoc, her er tanniner pakket ind i moden fed frugt og god længde i eftersmagen. |
![]() |
| Området og producenten: | |
Haut Medoc er det område der ligger nord for Bordeaux by. Området dækker også over de mere berømte kommuner Pauillac, Margaux m.fl. De slotte der ligger i Haut Medoc er beliggende på marker ned til floden Gironde og producerer nogle af de fineste vine i verden. Der er beplantet ca. 4600 hektar med vinstokke indenfor appellationen. Der er plantet mest Cabernet Sauvignon og den giver vinene fra området en god rygrad og styrke til at udvikle sig i kælderen. |
|
| Vinen: | |
Druerne er høstet i efteråret 2006 og vinificeret efter slottets traditionelle forskrifter. Merlot høstes først og bringes direkte til vineriet for alkoholisk gæring i ståltanke ved kontrolleret temperatur. Cabernet Sauvignon høstes en god uge senere hvor den har opnået en god modenhed. Efter endt gæring blandes slottets 3 druer sammen og den endelige vin lagres på slottet inden aftapning. |
|
| I glasset: | |
Flot rød farve med teglfarvet kant. Duften byder på god kompleksitet med lidt kandiseret frugt og solbær noter. Smagen er balanceret med røde frugtnoter, lidt læder og god finesse fra lagringen. |
|
|