Taster Wine
Taster Wine

nyhed - 2008 Le Rose de Paveil

Fra et af de førende slotte i Margaux kommunen kommer denne fremragende, intense rosévin. Rosé de Paveil, fra Château Paveil de Luze.

OmrÅdet og prOducenten

Château Paveil de Luze ligger i Margaux-kommunen Soussans, 30 km nordvest for Bordeaux by. Slottets marker dækker et areal på 32 ha, hvor jorden er sammensat af sand og grus, der hviler på en undergrund af sand. Slottet ejes af Baron Frederic de Luze, som vi har haft et tæt samarbejde med i mange år. Jorderne er beplantet med en traditionel cépage: Cabernet-Sauvignon 65%, Merlot 30% og 5% Cabernet Franc. Vinstokkene er plantet med en tæthed af 7000 pr. ha og har en gennemsnitsalder på 20 år. Årsproduktionen udgør 150 tonneaux (1 tonneau = 900 liter).

Vinen

Druerne høstes med maskine og sorteres omhyggeligt inden presningen. Ved fremstillingen af rosévin, ligger drueskallerne kun sammen med mosten i kort tid for at udtrykke en anelse farve. Vinen gæres efterfølgende på ståltanke for at vinen bevarer sin friskhed og intensitet.

I glasset

Paveil de Luze fremtræder dejlig laksefarvet i glasset med en frisk duft af jordbær, kirsebær og sommerens glæde. I munden er vinen medium fyldig med friske røde bær og en frisk frugtsyre der giver god balance og renhed.

Server alene på terrassen, eller sammen med lyse kødretter, salat eller alternativt til asiatisk mad.

Serveringstemperatur 10 – 12°C.

Publiceret / 28-04-2009


 


2008 La Rosé de Paveil