Egen produktion og aftapning
Over 6 millioner flasker på lager
IFS-certificeret
karsten-wurth-inf1783-97608.jpg

Diamond Hill
- Danskernes australske favoritvin

Diamond Hill forhandles i en lang række dagligvarebutikker samt specialhandel i Danmark.

Diamond Hill-serien demonstrerer på fornemste vis essensen og diversiteten i vinene fra South Eastern Australia.
Hver og én af vinene er en lille dyrebar sten symboliseret ved det kendte diamantformede logo. Gennem årene har Diamond Hill-vinene modtaget mange flotte udmærkelser.

image name

DIAMOND HILL SHIRAZ/MERLOT

I Australien har de perfekte betingelser for vindyrkning. Megen sol og en velegnet jordbund giver perfekte, modne druer år efter år.

Rødvinen Diamond Hill er fremstillet på druesorterne Shiraz og Merlot. Shiraz regnes efterhånden for Australiens "nationaldrue", fordi den giver så gode resultater netop her. Den indgår her i en cépage med Merlot-druen, som er kendt for sin varme og blødhed. Merlot bliver af samme grund dyrket i de fleste vinproducerende lande verden over.

Kombinationen af disse to druesorter, giver en mørkerød vin med lilla reflekser. Smagen er kraftfuld med en krydret fylde fra Shiraz-druen samt blødhed og varme fra Merlot-druen.

Diamond Hill, Shiraz/Merlot er velegnet til kraftige og krydrede kødretter samt ost.

Serveringstemperatur: 16-18°C.

Varianter - 25 CL., 75 CL., 300 CL. (Bag-in-Box)

image name

DIAMOND HILL CHARDONNAY

Her er en super lækker vin fremstillet 100% på Chardonnay. Dette er druen som er basis i de fleste store hvidvine i verden. Chardonnay-druerne til Diamond Hill kommer fra flere regioner i de australske vindistrikter.

Jorden i områderne er sammensat af ler, sand og kalk aflejret fra floderne. Det tørre klima gør det nødvendigt at kunstvande vinmarkerne. Kunstvandingen er sparsom. Vinstokken får kun tilført den mængde vand, der er tilstrækkelig til en perfekt udvikling af klaserne.

Druerne modnes under indflydelse af det klare solskin, og ved høsten i februar er druerne fuldmodne. Efter plukningen tidligt om morgenen bringes de endnu kølige klaser til afstilkning og presning. Gæringen finder sted ved en lav, kontrolleret temperatur for at bevare druernes liflige frugt i den endelige vin.

Diamond Hill, Chardonnay fremstår med en flot dyb gul farve. Duften er præget af sødmefulde modne blomster og grøn frugt.Smagen er fyldig og fylder munden med en smag af moden frugt.

Vinen er en god ledsager til "alt godt fra havet", kalv, fjerkræ og milde, bløde ostetyper.

Serveringstemperatur 8-10°C.

Varianter - 25 CL., 75 CL., 300 CL. (Bag-in-Box)

image name

DIAMOND HILL SHIRAZ ROSÉ

Diamond Hill rosé er fremstillet på Shiraz, der er høstet i Australiens sydlige vinregioner. Ved fremstilling af rosé skal man tænke på, at al farven i blå druer findes i drueskallen. Derfor er det vigtigt, hvor længe producenten lader skallerne ligge sammen med mosten. Det tilfører vinen dels farve men også struktur og smag. I Australien får druerne meget højt indhold af farve i skallerne grundet den megen sol, derfor ender man ofte med en rosévin med god mørk farve. Dette eksemplar er ingen undtagelse.

Shiraz høstes i de varmere områder, hvor druen har mulighed for at få sol nok til at give den struktur og rygrad, som kræves til vores Diamond Hill-serie. Shiraz er en drue, der fra naturen har en kraftig struktur, og som Australien gennem generationer har lært at mestre. I denne rosé kommer al finessen og elegancen til sin ret, og viser den tæthed, som der er i druen.

Druerne modnes under indflydelse af det klare solskin, og ved høsten i februar er druerne fuldmodne. Efter plukningen tidligt om morgenen bringes de endnu kølige klaser til afstilkning og presning. Gæringen finder sted ved en lav, kontrolleret temperatur, for at bevare druernes frugtrigdom i den endelige vin. Skallerne ligger sammen med mosten i et par timer for at udtrække smag og farve.

Diamond Hill Shiraz Rosé fremstår med en dejlig rig frugtsmag af modne saftige bær samt med let krydrede toner. Det er en særdeles behagelig vin med en dejlig duft af friske jordbær og sommer! Vinen er flot tæt i glasset med en klar rød farve.

Vinen er dejlig forfriskende, og bør nydes afkølet, for eksempel til salater, lyst kød, pasta eller som velkomstdrik.

Serveringstemperatur 8-10°C.

Varianter - 25 CL., 75 CL., 300 CL. (Bag-in-Box)

image name

DIAMOND HILL CABERNET/MERLOT

Denne variant i vores populære Diamond Hill serie er fremstillet på Cabernet Sauvignon og Merlot druer i lige store dele. Druerne kommer fra flere forskellige distrikter i den sydlige del af Australien. Fordelen ved dette er at få druerne derfra hvor de modner bedst.

Merlot er den drue der modnes først af de to, så den høstes i områder med lidt køligere klima. Det giver druer med den rette modenhed og balance til blandingen. Cabernet Sauvignon høstes i de varmere områder hvor druen har mulighed for at få sol nok til at give den struktur og rygrad som kræves til vores Diamond Hill serie. Kombinationen af de to druer er kendt fra Bordeaux hvor det er den bærende blanding i alle der store vine, både fra Haut-Medoc og Saint Emilion.

Druerne modnes under indflydelse af det klare solskin, og ved høsten i februar er druerne fuldmodne. Efter plukningen tidligt om morgenen bringes de endnu kølige klaser til afstilkning og presning. Gæringen finder sted ved en lav, kontrolleret temperatur for at bevare druernes frugtrigdom i den endelige vin.

Diamond Hill, Cabernet Sauvignon/Merlot fremstår funklende rød i glasset. Duften byder på nuancer af solbær og andre modne skovbær. Smagen er flot balanceret med god frugt og lidt tørhed. Eftersmagen er fyldt med frugt og med god længde.

Dette er en god ledsager til kødretter med en god kraft og til et ostebord.

Serveringstemperatur 16-18°C.

Varianter - 75 CL., 300 CL. (Bag-in-Box)