Egen produktion og aftapning
Over 6 millioner flasker på lager
IFS-certificeret
frontImage08.jpg

Korncernen

Danmarks største privatejede og uafhængige vin- og spiritusvirksomhed, med egen import, produktion, aftapning og grossistsalg til alle segmenter på det danske marked, som videresælger til forbrugerne. Vi opkøber vin fra hele verden, og importerer vin og spiritus såvel på flaske som i bulk.

image name

Taster Wine A/S

Taster Wine A/S er én af Danmarks største koncerner indenfor vin og spiritus. Hovedkontor, lager og produktion ligger i Brøndby lige uden for København.

Lageret er på ca. 13.000 m2 med en kapacitet på ca. 5.000.000 flasker. Fra vort hovedlager leverer vi overalt i Danmark og til alle typer af kunder: Indkøbskæder, supermarkeder, købmænd, discountkæder, specialforretninger, hoteller og restauranter samt til duty-free/travel retail sektoren og eksportmarkederne.

Vort datterselskab i Harrislee syd for den dansk-tyske grænse servicerer grænsehandlen og Nordtyskland via eget lager og logistik.

Virksomheden er fortsat familiejet og –drevet. Anden og tredje generation er involveret i virksomhedens daglige drift, og netop familieejerskabet er med til at sikre et langsigtet fokus på virksomhedens drift.

4 selvstændige enheder

Taster Wine koncernen består af følgende 4 selvstændige enheder:

Taster Wine A/S - landsdækkende vingrossist, som forsyner indkøbskæder, supermarkeder, købmænd, discountkæder, specialforretninger samt duty-free/travel retail og eksportmarkedet.

A/S Skjold Burne - Skjold Burne er Danmarks ældste, største og eneste landsdækkende kæde af vinhandlere, med 60 forhandlere fordelt over hele landet. Idegrundlaget for Skjold Burne er, at have et bredt vinsortiment, der dækker den danske befolknings behov for kvalitetsvin til hverdag og fest. Skjold Burne har sit eget vin- og spiritussortiment som sælges til konkurrencedygtige priser med en faglig rådgivning og betjening.

Oskar Davidsen & Co. - en selvstændig division specialiseret i at betjene hoteller, restauranter og cateringvirksomheder. Med egne sælgere og eget sortiment er Oskar Davidsen & Co. en landsdækkende "full service" vingrossist og er blandt Danmarks førende på området.

Taster Wine Vertriebs GmbH - er et datterselskab i Taster Wine koncernen. Firmaet er placeret i Harrislee i Nordtyskland og servicerer den dansk-tyske grænsehandel samt dele af det Nordtyske marked.

Opdelingen i selvstændige enheder sikrer fokus på hvert enkelt segments behov og særlige udfordringer samtidigt med, at synergien mellem segmenterne udnyttes optimalt f.eks. i form af fælles indkøb, logistik og IT.

image name

Koncernen har til huse på 2 adresser

Hovedkontor: 
Ringager 6 - 2605 Brøndby

Salg og distribution, Tyskland: 
Glyngöre 6 A, Harrislee - Tyskland

Hovedkontoret er strategisk placeret lige ved de store indfaldsveje i Brøndby uden for København. Tysklands-afdelingen er placeret umiddelbart syd for den dansk/tyske grænse, for derved at kunne servicere de mange grænse-handelsbutikker og det nordtyske marked bedst muligt.